Jeg har læst en håndfuld af talerne fra 1. maj møderne, og det er lidt en rejse tilbage i tiden. Flosklerne flyver frit, og de højest råbende synes at leve lidt i en tidslomme med forhutlede daglejere og storgrinende kapitalister med høj hat og cigar.
Det er de naturligvis velkomne til, men når jeg ustandseligt skal høre om "klassekamp" og "ulighed", fortjener de et par ord med på vejen.
For det mærkelige er jo, at venstrefløjen i stort omfang selv skaber ulighed og klassekamp!
Som bekendt har venstrefløjen lagt sig fladt på maven for EU og arbejdskraftens fri bevægelighed. Der er ca. 82.000 østarbejdere i Danmark i dag, og for hvert job en EU-borger besætter i Danmark, er der altså et job mindre til Hr. og Fru Jensen.
Dermed skubbes danskere fra "arbejderklassen" ned i "underklassen", for der er ikke jobs nok til alle; det er vist tydeligt.
Samtidig kæmper venstrefløjen en vild kamp for at åbne grænserne for flere indvandrere uden skelen til, om de kan klare sig i Danmark. Ikke-vestlige indvandrere klarer sig i gennemsnit så dårligt, at de skønnes at koste ca.16,7 mia. kr. årligt. Alt for mange indvandrere fra et ikke-vestligt land, går direkte ind i "underklassen" på permanent overførselsindkomst, og bidrager dermed til billedet af økonomisk ulighed. Alligevel har venstrefløjen fået trumfet igennem, at i løbet af de seneste 30 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere næsten seksdoblet. Hvor er logikken i det?
Som jeg ser det, kæmper venstrefløjen bravt for at skabe problemerne, og bagefter hyler de op, når det er umuligt at løse dem.
