
I Horsens Folkeblad kunne man d. 23.10.17 læse ”Madpolitikken i Horsens Kommune er god, som den er, og et ultimatum fra DF kommer ikke til at ændre på det”. Sådan lyder det samstemmende fra borgmesterkandidaterne Peter Sørensen (S) og Martin Ravn (V), efter at Dansk Folkepartis spidskandidat, Claus Kvist Hansen, her til morgen stillede en ultimativ betingelse for, hvem Dansk Folkeparti vil pege på som borgmester: Støtte fra Dansk Folkeparti kræver, at borgmesterkandidaten vil arbejde for at udfase halalkød i alle offentlige institutioner.
Imens borgmester kandidaterne Peter Sørensen (S) og Martin Ravn (V) stikker halen mellem benene og har travlt med at undslippe virkeligheden skal jeg hermed minde dem om følgende:
- muslimske bederum i offentlige institutioner.
- muslimske friskoler (der tenderer til koranskoler)
- ombygning/ tilpasning af svømmehaller til islamiske normer
- muslimske gymnasier.
- voksende antisemitisme.
- spirende ”uofficielle” shariadomstole i ghettoerne.
- kristne symboler fjernes fra dagligvarer (eks. Lidl’s Fetaost fra Grækenland).
- etniske danskere finder sig stiltiende i at blive kaldt ”vantro” i deres eget land.
- halalkød på offentlige institutioner.
- årlige kæmpe islam-religiøse magtdemonstrationer i hovedstadens gader osv. osv.
Og jeg kan blive ved. Jeg ved alt de ovennævnte vedrører ikke Horsens Kommune, men det er kun et spørgsmål om tid inden det også rammer Horsens. Derfor er det på plads, at sige ”nok er nok”. Stop det vanvid nu. Nye Borgerlige i Horsens bakker fuldt op, om forslaget fra DF, at halalkød udfases i alle offentlige institutioner i Horsens Kommune.
I øvrigt går Nye Borgerlige til valg på følgende:
Udvikling af Horsens, med respekt. Landområderne og de lokale bysamfund skal ikke glemmes i vor kommune.
Horsens skal have en stadsarkitekt. Denne skal vejlede og rådgive byrådet ud fra både et logistisk, æstetisk og naturmæssigt perspektiv.
Alle borgere skal føle sig trygge! Derfor vil Nye Borgerlige styrke politiet især i de mindre byer. Landsbetjentene skal tilbage.
Styrkelse af nærdemokratiet og borgernes indflydelse. Nye Borgerlige vil arbejde for, at der nedsættes borgerråd i de lokale bysamfund og landsbyer.
Horsens skal have landets bedste ældrepleje! Og vore ældre medborgere skal have større medindflydelse på deres hverdag og behandles med større respekt.
Ingen religiøse særhensyn. Horsens Kommune skal ikke tage særhensyn i forhold til religion. Der skal ikke igangsættes integrationsfremmende projekter i kommunen.