LÆSERBREV Politikere: Der skal findes en løsning for de nedslidte



Det var kommentaren fra 43-årige Thomas Wilkens Nielsen til panelet på borgermødet arrangeret af Fødevareforbundet NNF Østjylland i Forum Horsens mandag aften. Mere end 250 mennesker var mødt op for at høre politikerne Troels Lund Poulsen (V), Leif Lahn Jensen (S) og Bent Bøgsted (DF) debattere fysisk nedslidning og værdig tilbagetrækning for de lønmodtagerne, der er nedslidte før pensionsalderen, som stiger og stiger.

Der er en udfordring i forhold til fysisk nedslidning, men det er ikke nogen let ting. Én løsning kan ikke omfatte alle. I dag er det for eksempel relativt få mennesker, der søger en seniorførtidspension og kommunerne fortolker reglerne forskelligt. Jeg tror, vi skal blive bedre til at oplyse og vejlede om den, sagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Forbundsformand i Fødevarebundet NNF Ole Wehlast var også til stede i panelet, og for ham er en seniorførtidspension ikke løsningen.

Forudsætningen for at få en seniorførtidspension er jo, at man skal være syg. Og de ydmygelser skal vi være fri for. Problemet for en masse lønmodtagere er, at de ikke er syge, men nedslidte. Og det er de fysisk nedslidte, der mangler der en løsning for, sagde Ole Wehlast.

Det var anerkendelse af problemet fra alle tre politikere, men nogen endelig løsning var det ikke muligt at få et bud på.

Det er klart, at vi skal arbejde længere, men der er bare nogle, der ikke kan. Vi må finde en løsning, men jeg har den ikke nu. Det kommer til at koste mange penge, og derfor skal det være gennemarbejdet, sagde beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S).

Også Bent Bøgsted (DF) ser det at finde en løsning som en bunden opgave.

I den seniortænketank, vi har nedsat, har vi været opmærksomme på, at dem der sidder med, skal kende til nedslidning og vide, hvad det handler om. Derfor er blandt andet Ole Wehlast en del af den, sagde han.

Aftenens arrangør var meget tilfreds med debatten og fremmødet.

Det har været en rigtig god debat, og jeg er glad for, at så mange valgte at bruge deres aften på at debattere fysisk nedslidning. Det viser også, hvor meget emnet fylder for både NNF’ere og andre lønmodtagere, sagde afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Østjylland Flemming Hansen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025