Paw Amdisen, folketingskandidat for SF i Horsens-kredsen
Det er ikke mange uger siden, at store algesupper blev observeret i Horsens Fjord og andre steder i de indre danske farvande. Den store forekomst af alger vidner om et alt for højt næringsindhold, som igen skyldes en for stor udledning af bl.a. kvælstof og fosfor.
I slutningen af september fik vi så nyheden om hvordan krabber er ved at overtage de danske fjorde og indre farvande og at fiskene til gengæld er ved at forsvinde. Igen som en direkte konsekvens af et alt for højt niveau af kvælstof og fosfor.
Samtidig er det i løbet af de sidste måneder blevet afsløret, at et havbrug i Horsens Fjord i en længere periode har udledt langt mere kvælstof til fjorden, end de har haft tilladelse til, og at de ”kompenserende” foranstaltninger, man havde forsøgt sig med gennem eksempelvis muslingeopdræt, har været fuldstændig virkningsløse, da man ikke har sørget for at fjerne muslingerne fra havmiljøet igen.
Heldigvis har gode kræfter i de senere år forhindret udbygningen af havbrug. Indtil videre i hvert fald. Men der er altså ingen tvivl om, at de havbrug, der allerede eksisterer i dag udgør en stor belastning for vandmiljøet og kan være en medvirkende årsag til den forværrede økologiske tilstand.
Går man længere tilbage i nyhedsstrømmen vil man ud over disse historier om forringet vandkvalitet, iltsvind og vigende biodiversitet også kunne huske historier om olieforureninger og udledning af giftstoffer fra forurenede grunde – bl.a. de såkaldte Collstrop-grunde – til fjorde og indre farvande.
Der tegner sig altså, hvis man følger debatten omkring vores fjorde og indre farvande et meget dystert billede. Så dystert, at der efter min mening er brug for en samlet redningsplan for fjordene og de indre farvande i Danmark.
Landbrugspakken er et rigtig godt eksempel på hvad det er, der er gået galt de sidste mange år, når det gælder indsatsen for at sikre en god økologisk tilstand i vores fjorde og indre farvande. Et vigtigt punkt i en redningsplan vil derfor være, at landbrugspakkens lempelse af gødningsreglerne rulles tilbage og vi tværtimod skærper kravene til reduktion af kvælstof og fosfor. Det er således vigtigt, at vi inden for en overskuelig årrække når målet om en årlig kvælstofudledning på 42.000 ton, som er det eksperterne, mener er nødvendigt, for at vende den kritiske udvikling, vi er inde i lige nu. Udledningen var i 2016 på 59.200 ton.
I den næste folketingsperiode starter arbejdet med den kommende vandplan 2021-2027. Her er det vigtigt, at vi får indarbejdet øgede krav til kvælstofreduktion som kan sikre målet om at komme ned på en årlig udledning på 42.000 ton. Men ellers er det også afgørende, at vi sætter os ambitiøse målsætninger om reduktioner i fosfortilførslen og arbejder med metoder til at opsamle og genbruge fosfor, som inden for de næste 50-100 år bliver en global mangelvare.
I den forbindelse vil det også være en vigtig del af en redningsplan, at alle danske havbrug skal udfases eller konverteres til lukkede anlæg, hvor kvælstof og fosfor kan opsamles i stedet for at blive direkte udledt i vandmiljøet. I samme ombæring bør man også konvertere alle åbne dambrug på land til lukkede anlæg.
Desuden må det være en målsætning i redningsplanen, at forurening af vandmiljøet med giftstoffer og olie skal stoppes. Dels via oprydning af giftgrunde tæt på havmiljøet, men også ved at sikre, at myndighedernes advarsler og henstillinger respekteres af alle skibe, der sejler i danske farvande.
Kun på den måde kan vi sikre, at vores børn og børnebørn vil kunne opleve levende fjorde og et mangfoldigt havmiljø.
Paw Amdisen, Hindbærhegnet 8, Horsens folketingskandidat for SF i Horsens-kredsen
