
Når jeg læser et indlæg som Knud Erik Kristensens “Lad mig stave til Søvind” er det en personlig vitaminindsprøjtning, en bekræftelse af at det var en rigtigt beslutning for mig at ansøge vælgerne den 21. november om mandat til at være med til at skabe forandring omkring Horsens, og en kraftig understregning af vigtigheden i at sognerådspolitikken skal pakkes væk.
Alt for længe har udviklingen omkring Horsens været hæmmet af knopskydninger og lokale særinteresser.
Oplandet omkring Horsens skal med nogle stærke repræsentanter i kommunalbestyrelsen, i bred politisk forening have sat udvikling, byfornyelse, livskvalitet og vækst på dagsordenen i nærsamfundet.
Det er politikernes ansvar. Og borgerne skal inddrages. Det er overflødigt at sætte navne på byerne. Det skal være en ambition hele vejret rundt om Horsens. Alle vogne efter lokomotivet skal med. Vi skal have et Horsens i balance. Og vi skal have valgt nogle politikere, som også vil forandring omkring Horsens.