Som svar på Peter Jessens læserbrev fra lørdagens udgave af Horsens Folkeblad, kan jeg berolige PJ med, at jeg hverken er gået i flyverskjul og ej heller har jeg fået mundkurv på fra mit partis ledelse, om end det er lokalt, eller fra landsledelsen, så jeg tror ikke PJ skal holde vejret, hvis han forventer en undskyldning fra min side. Jeg anerkender selvfølgelig, at der kan være flygtninge fra bl.a. Syrien, der er startet som reelle flygtninge, men det faktum at de flygter ud over deres nærområde og gennem et utal af sikre lande uden at påberåbe sig retten til asyl, ja det gør dem til simple bekvemmelighedsflygtninge. Man kan ikke fortænke dem i at søge derhen, hvor de får mest muligt ud af den investering, de igennem en menneskesmugler har gjort sig, men jeg mener ikke, Danmark som nation skal honorere disse lykkeriddere med en opholdstilladelse og dertilhørende velfærdsgoder, alt imens de reelle (resursesvage) flygtninge hænger fast i deres nærområde. Det skal også nævnes at der fra politiets side, i flere tilfælde, er dokumenteret fusk i forbindelse med syriske flygtninges asylansøgninger i Danmark bl.a. ved, at der er flere, der har boet uden for Syrien i flere år inden, der udbrød krig. Ligeledes kan det vel undre, at størstedelen af flygtningene fra Syrien er mænd, for når nu det er så farligt at opholde sig i nærområderne, er det så ikke fejt at lade kvinder og børn blive tilbage indtil de, på de danske skatteyderes regning, kan blive hentet til landet? Man har fra flere af de mangfoldighedselskende partier (på vanlig vis, fristes man jo til at sige) også fremkommet med floskler om, at syrerne er højtuddannede og at de derfor vil være en berigelse for det danske samfund. Derfor kan det også undre, at det kun er 13 procent af de syriske bekvemmelighedsflygtninge, der rent faktisk er gået hen og blevet selvforsørgende inden for de seneste 4 år. Disse og mange andre informationer, er selvfølgelig ikke noget som fakta-resistente meningsdannere ønsker at høre, for i deres øjne er det kun hjælpen i Danmark, der virker.
Sluttelig vil jeg lige nævne, at jeg selv har været ude og snakke med reelle flygtninge i nærområderne bl.a. i Afghanistan og nede ved den syriske grænse. Fælles for disse flygtninge var, at de efter omstændighederne havde det godt, og at alle ønskede hjælpen der, så de kunne bevare tilknytningen til deres egen kultur og vende hjem, så snart det bliver dem muligt.
