
Love er en ting, trafikkontrol er en anden ting. Love skal holdes, hvordan de praktiseres i den virkelige hverdag, er så noget andet. Automatisk trafikkontrol, er vel et produkt til at trafiksikkerheden bliver bedre, og trafikken bliver mere sikker at færdes i. Hvordan denne kontrol så praktiseres af myndighederne i forhold til det, som politikerne har tænkt sig, er efter manges udtalelser og debat på Facebook, så til disskution. Kontrollen burde jo være, hvor der sker mange ulykker og især hvor, der køres voldsomt stærkt, og ikke mindst i områder ved skoler og børnehaver.
En kontrol en søvnig stille søndag eftermiddag kl.15 på Silkeborgvej i Horsens, stillet op ved nogen træer og buske, over for Vester kirkegård, har efter min mening, ikke noget med trafiksikkerhed at gøre. Dette kan kun være for at pengemaskinen og det resultatgivende lønsystem ved politiet, skal opfyldes til deres tilfredshed.
14 dage efter denne stille søndag eftermiddag, er der post i E BOKS fra politiet i Holstebro med et bødeforlæg og flere sider med oplysninger om pågældende etat og deres automatiske trafikkontrol, med henvisning til et billede ved rigspolitiet, som man så ikke kan se, ja det er en bil, der ligner, men registreringsnummeret er blændet af.
En opringning til den flinke dame i Holstebro, afslører at personen der ejer den slørede nummerplade og skal betale en bøde, ikke behøver ifølge lov eller direktiv af 15. februar 2015. At kunne se sin nummerplade. Når det er under 30%. Den flinke dame oplyste at ved at bruge CTRL+ kunne fotoet forstørres op på PC. At ejeren af bilen betvivler fartmålingens rigtighed var uden betydning i sagen, såfremt der ikke kan føres bevis for at bilen ikke har kørt med den af automatisk fartkontrols hastighedsmåling.
Nu vil fremtiden så vise om den nye justitsminister Søren Pind vil ændre og gøre klart for den automatiske trafikkontrol, at målinger skal foregå, hvor det højner trafiksikkerheden. Denne mening påberåbte Søren Pind sig i foråret sammen med en del andre blå politikere dengang. Men nu er sagen måske en anden, den skjulte kassetænkning til staten.