Tryghed for borgerne



Borgere, som bliver udskrevet fra sygehusene, skal kunne være trygge ved at komme hjem.
 Men hvad nu hvis den, der udskrives, er alene og skal have - eller har - hjemmepleje?
 Så har det i høj grad vist sig at kunne være problematisk – eller skal vi kalde det udfordrende? - at blive sendt hjem en fredag eftermiddag, som det ofte sker.
 Hjem til hus eller lejlighed, hvor der mangler mad, måske skal købes medicin – og hvor plejeplanen ikke er klar, inden weekenden banker på døren.
 Ikke alle har pårørende, som kan bistå med hjælp, og hjemmeplejen kan være noget frustreret, når den står uden at kunne yde den optimale pleje og hjælp til borgeren.
 Jeg vil arbejde for, at der bliver et forpligtende samarbejde mellem Region Midt og de 19 kommuner i regionen, så overgangen fra sygehus til hjem bliver bedst mulig for borgeren. Også når alting sker fredag eftermiddag.
 Derfor glæder det mig, at Horsens Kommune har afsat 4 mill.kr. til en ordning, kaldet ”hjem til en tryg hverdag”, og at Hedensted Kommune har afsat 2 mill.kr. til sygeplejeordning på plejecentre. Jeg vil håbe, de tænker i samarbejde mellem sygehus og kommuner og ikke kun i at ansætte flere sygeplejersker, men også social- og sundhedsassistenter.
 For sammen vil de kunne gøre en forskel.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025