
Jeg er sikker på, at når nu valget snart kommer og vi får alle tvivlerne og sofavælgerne til stemmeurnerne, så vil befolkningen stemme til fordel for Helle Thorning Schmidt. Jeg tror det er gået op for folk, at den siddende regerings politik samlet set er det bedste for Danmark.
Alternativet Lars Løkke & Co., har jo haft chancen endda igennem 10 år uden at frembringe noget nævneværdigt udover en kæmpemæssig statsgæld som man således behændigt overlod til Thorning.
Thorning behøver ikke vente med at udskrive valg i håb om at diverse meningsmålinger eventuelt kommer til at se bedre ud. Meningsmålingerne ved f.eks sidste folketingsvalg i 2011 havde en fejlprocent på 7 til 14 procent i forhold til selve valgresultatet. Ved de nyligt afholdte valg i henholdsvis Storbritannien og præsidentvalget i Polen var afstanden mellem meningsmålingerne og det faktiske valgresultat himmelvid.
Derfor Helle tryk på knappen, vi er klar til valg nu.