Danmark er det eneste EU-land, der har en aktiv lovgivning, der skal få os borgere til at bo og arbejde i byer, ikke på landet. Kommunalrefor-men med by- og landzoneloven (planloven) fra 1970 var redskabet, der skulle afvikle landsbyerne og udvikle byerne.
Derfor blev Danmark med kommunalreformen i 1970 opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder. I landzonen var kun landbrug, skov-brug og fiskeri tilladt. Alle andre erhverv og al anden udvikling skulle være i byzonen.
Men for mange iværksættere, håndværk og småindustri er det for dyrt at etablere sig i byzone. Først skal familien have en bolig, f. eks. i et parcelhuskvarter, så skal der købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar m. v. Inden da har kreditgivningen for længst sagt nej.
Anderledes økonomisk overkommeligt vil det være, hvis iværksættere kunne etablere sig på landet, f. eks. i en nedlagt gård, med familien boende i stuehuset og med de tomme landbrugsbygninger som forelø-bigt værksted og lager. Men får virksomheden i landzone succes, og der er behov for udvidelser, siger planloven stop.
Også bosætning er vigtig for vækst og udvikling i vore landsbysam-fund. Der er mange, særlig børnefamilier, der gerne ville flytte på lan-det og leve en ”blødere velværdstilværelse” i rolige og overskuelige omgivelser, med dyr, tryghed, frivillighed, medbestemmelse og et fol-keligt fællesskab.
Men landsbysamfundene har store låneproblemer. Et landsbysamfund, hvor der ikke kan sælges huse, ikke kan købes boliger og ikke lånes til erhverv, sygner hen. Baggrunden er bankers, sparekassers og kredit-foreningers tilbageholdenhed med at give lån til aktiviteter på landet. Det er almindelig kendt, at boliger i landsbyer og landdistrikter, der har en værdi på en halv million kroner eller mindre, ikke kan få kreditfore-ningslån.
Et andet område, der giver problemer for landsbyer og landdistrikter, er manglen på hurtigt bredbånd og mobildækning. Men landsbyer og landdistrikter må ikke lades i stikken og køres ud på et digitalt side-spor. Hele Danmark må have adgang til højhastighedssamfundet, det er ligeså vigtigt som el, vand og kloakering.
Hurtigt bredbånd og mobildækning på landet kan skabe nye arbejds-pladser, mere bosætning med hjemmearbejdspladser, telemedicin, fjernundervisning m. v.
Trives lokalsamfundene fungerer storkommunen.
Godt nytår fra landsbyer og landdistrikter.
Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!
