Livet i Horsens i 1970'erne



I Horsens begyndte 1970'erne med en influenzaepidemi, der fik en læge til at gå på tv og udtale: "Tag en romtoddy og bliv under dynen. "Og her i år 2020, hvor bogen, "Horsens i årtier — 1970'erne" udkommer, er hele landet jo ramt af en epidemi, der får myndighederne til at opfordre til, at man bliver hjemme, skruer ned for de sociale aktiviteter og støtter det lokale forretningsliv.

Så man kunne fristes til at tro, at livet i 1970'erne og 2020 ikke adskiller sig så meget fra hinanden. Men når man bladrer i fotobogen med billeder af horsensianernes historie, så opdager man hurtigt forskellene. Bilerne, bybilledet og tøjet ser anderledes ud.

Og meget andet har ændret sig. I 1975 kunne fangerne i Horsens Statsfængsel brevstemme til folketingsvalget, i dag er Fængslet blevet til en oplevelsesvirksomhed med fængselsmuseum, caffi og konferencelokaler.

Alene i løbet af 1970'erne skete der meget i Horsens by. Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, byen voksede, og gamle bygninger måtte vige pladsen for nye. Arbejdsugen blev kortere og ferierne længere, så der var også brug for flere område til at dyrke de fritidsinteresser, der var nu plads til i kalenderen.

Billederne fortæller om helt almindelige horsensianere liv og hverdag, og nu er farverne også kommet til. Farvefjernsynet har gjort sit indtog blandt byens borgere, og farvefotografier dukker op i familiernes fotoalbum.

Bogen er fyldt med hyggelige og finurlige beretninger, der tager udgangspunkt i et væld af billeder fra perioden. Der er mange timers underholdning i fotobogen -- både for dem, der har et forhold til selve byen Horsens, interesse for fotografier eller danskernes historie.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025