Brødrene Martin og Mads Pedersen er opvokset i byen og mindes begge deres unge og dannende år med fast anker i byens samlingspunkt, den nuværende Gedved Hal.
- Det er helt naturligt for os at give tilbage til byen, som har givet os så meget, udtaler Martin Pedersen.
- Ja, og helt i tråd med families historiske engagement i byens idrætsliv, stemmer lillebror, Mads, i.
Begge har de igennem årene været flittige brugere af Gedved Hallens mange tilbud. Nu på et andet plan og oftest udlevet igennem deres børns aktiviteter.
Brødrene er sønner af tømrermester Kristian Pedersen, som i mange år drev sin virksomhed, Kristian Pedersen Tømrerfirma & Ejendomsservice ApS, med fast sæde i byen. Igennem årene har faderes virksomhed da også været at finde iblandt de faste støtter til idrætslivet i Gedved.
- Det føles rigtigt at viderefører vores fars støtte til byen, understreger brødrene.
Både Martin og Mads Pedersen ejer og driver egne virksomheder. Her falder æblet heller ikke langt fra stammen; Martin driver Martin Pedersen Ejendomsservice ApS, fra familiens bopæl i Gedved, mens Mads driver SEBO ApS fra Tobaksgården i Horsens. Begge virksomheders succes er drevet af en naturligt, opflasket kærlighed for byggeri og ejendomsvedligeholdelse.
- Dette flotte sponsorat er en rigtig flot start på indsamling fra erhvervslivet. Der er dog brug for mange flere sponsorer fra erhvervslivet – faktisk håber vi på at få samlet 600.000 kr. ind fra erhvervslivet. Med den gode vilje til at støtte lokalt, og synlighed på nye erhvervssponsorer I bl.a. Østbirk Avis og Facebook, så håber vi på at virksomheder I Gedved og omegn viser flag og støtter det lokalmiljø de selv er en del af. Det er nu der skal vises at #GedvedStårSammen som et projektets motto, udtaler René Dalgaard.
Gedved Idrætscenter bliver byens nye samlingspunkt og ventes ibrugtaget i løbet af 2022. Projektet er netop nu sin indledende og afgørende fase, hvor flere af Gedveds ildsjæle ihærdigt søger midler til det ambitiøse byggeri.