I en ganske almindelig storkommune er der i dag 15 til 20 lokalråd. Landsbysamfundene har i de sidste årtier, for at overleve, organiseret sig, og der er i dag landet over mere end et tusinde lokalråd. Med lokalrådene har Danmark fået en samfundsmæssig ressource, der kan hjælpe landsbysamfundene og genopbygge nærdemokratiet.
I mere end 100 år har Danmark bestået af decentrale samfund med mange folkelige og politiske foreninger. Der har ikke været langt mellem borger og politiker, og de kommunale enheder har været overskuelige. Ganske almindelige borgere, der interesserer sig for samfundet, har kunnet deltage i den kommunale hverdag og opbygning.
Men kommunalreformerne i 1970 og i 2007 har ændret den kommunale verden.1388 sognekommuner er blevet reduceret til 98 storkommuner og 15000 sognerådsmedlemmer er blevet til ca. 2000 kommunalpolitikere. Overskueligheden er gået tabt, kommunalpolitikerne er blevet usynlige og ensomme, kun borgmesteren og få udvalgsformænd er fremme i lyset. Det kommunale selvstyre sygner hen og staten tager mere og mere over. Kommunen er blevet en administrativ enhed uden folkelig identitet.
Men landsbybeboerne vil det anderledes. De vil have liv i deres landsbyer og landdistrikter. Derfor har de oprettet lokalråd, der kan kæmpe for lokalsamfundets skole, børnehave, forsamlingshus, foreningsliv, det folkelige fællesskab, frivillighedskulturen, den lokale medbestemmelse, bosætning og nye arbejdspladser.
Og kommunalpolitikerne er positive og mødes i flere og flere kommuner med lokalrådene for at skabe vækst og udvikling i kommunens landsbyer og landdistrikter. Lokalråd skaber liv på landet.
