Massevis af talenter i Horsens Svømmeklub



For nylig viste morgendagens svømmere at de er de 9. bedste i hele Danmark, da de til Danske Holdmesterskaber for årgangs svømmere opnåede, igennem en kæmpe holdindsats, at blive nr. 9 i hele Danmark og 3. bedste i vest Danmark.
 Denne weekend var svømmerne draget til Hjørring for at teste langbaneformen. Det skete med kæmpe succes.
 Horsens Svømmeklub opnåede samlet over 70 % personlige rekorder på et kæmpe hold bestående af 22 svømmere. 13 finalepladser, fordelt på 9 forskellige svømmere - Signe Thomasen, Emma Nørgaard, Amalie Bach Nielsen, Michelle Franow, Alexander Gram Jensen, Lukas Lindstrøm, Sander Schmidt, Nicklas Steen Hansen og Rasmus Udbye. 7 klubrekorder - 5 senior og 2 årgang gruppe 1 (Signe Thomasen, Emma Nørgaard, Nicklas Steen Hansen, Esben Vad Arentoft, Maris Lencevics, Rasmus Udbye, Sander Schmidt og Alexander Gram Jensen).
 Der er altid overraskelser til stævner, her er lige nævnt nogle af de største: Signe Thomasen 4. hurtigste senior (kun 2/100 fra 3. bedste) i 50 fri. Pigerne blev 5. hurtigste i 4x100 fri (blot 7/10 fra 3. pladsen, her overraskede især Nicoline Rosenkilde med et super løb ) og drengene blev 5. hurtigste i 4x100 fri, hvor klubrekorden blev slået med knap 10 sekunder! Sidst men ikke mindst opnåede Maris Lencevics en sølvmedalje i 50 m. fly (blot 5/100 fra guldet) og Amalie Bach Nielsen sikrede sig 2 flotte junior bronzemedaljer i 50 m og 100 m ryg.
 - Samlet må vi konstatere at de 14 dages træningslejr på langbane i Tyrkiet, betalte sig. Vi kan kun ønske os at det var de forhold vi også havde i Horsens - altså 50 m. langbane - så ville vi både have pladsen til talentudviklingen og bassinet til at konkurrere bedre imod de andre klubber/internationalt, siger trænerne Lasse Høj Christensen og Jan Løth Andersen.
 - Der skal også lyde en kæmpe ros til hele holdet for at være det suverænt bedste til at heppe og bakke hinanden op til stævnet, lyder det fra Holdlederne Lene Grøndal og Rita B.Thomasen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025