
Foto: Tony Brøchner / MCH
Fra modetøj, accessories, børnetøj og sportsoutfit til boligprodukter og gør-det-selv-projekter. Alt det og meget mere byttede hænder i weekenden, da Outlet-Messen fandt sted i MCH Messecenter Herning. Messen fyldte i alt tre messehaller, hvor 158 udstillere fristede i alt 15.972 besøgende.
- Outlet-Messen er i det store og hele en win/win-messe: For mens udstillerne har godt gang i salget, får de besøgende mulighed for at købe mærkevarer til langt under normalprisen, siger en tilfreds projektchef Anders Ladefoged Mortensen, MCH, der tilføjer, at der kan spares op til 80 procent af normalprisen på varerne, der sælges på Outlet-Messen.
Til efteråret åbner Outlet-Messen dørene i MCH Messecenter Herning fra 24. til 25. oktober 2015.