En større misforståelse har netop fået lov til at florere i medierne. At man fra næste år ikke må installere oliefyr. Det vil jeg gerne aflive med det samme. Hvis man ikke har adgang til fjernvarme eller naturgas, må man helt selv vælge sin energikildeleverandør - og heriblandt oliefyr. Har man adgang til fjernvarme eller naturgas, kan det stadig være muligt. Men så skal man søge om dispensation.
Herudover er oliefyrene også offer for skiftende politiske vinde. Energipolitikken i Danmark er i høj grad politisk bestemt. Al erfaring viser, at energipolitikken skifter efter om rød eller blå blok er ved magten. For eksempel har vi i dag et krav om at være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Det er en ambitiøs målsætning, som måske allerede nu står til fald efter næste valg. Men forbrugeren kan jo ikke skifte teknologi i hjemmet, hver gang vi skifter politikere. Forbrugere og virksomheder skal kende deres vilkår på den lange bane.
200.000 hustande i dag har oliefyr. Her kan man have mange politiske intentioner, men de skal også tjene et reelt formål i virkeligheden. Politikerne skal her ikke afgøre opvarmningsteknologien på grund af en bestemt politisk retning - som måske alligevel bliver ændret efter næste valg.
Installatørerne oplever en stigende interesse blandt forbrugerne for at udskifte de gamle kedler til nye effektive. Der er sket en rivende udvikling indenfor oliefyr de senere år, så de i dag er langt mere økonomiske og miljørigtige. Dem skal man ikke drive klapjagt på, fordi det politisk ikke klinger lige så flot som vedvarende energi og vindmølleparker.
Nu får vi måske snart en ny regering, og de energipolitiske ordførere i blå blok vil sikkert nuancere synet på de energipolitiske målsætninger for 2050. Så måske bliver oliefyrene grønne efter næste valg. Men egentlig burde nogen regne på de samfundsøkonomiske omkostninger ved alle disse retningsskift.
