Moderaterne og Venstre indgår valgforbund i Horsens: Et stærkt midterfelt uden stemmespild



Martin Ravn (V) og Uffe Bie (M)

KV25 - Moderaterne og Venstre har indgået valgforbund i Horsens Kommune forud for kommunalvalget. Det sker med et fælles ønske om at samle de politiske kræfter i midten – og sikre, at ingen stemmer går til spilde.

”Valgforbundet er en praktisk og principiel beslutning. Praktisk, fordi det minimerer risikoen for stemmespild. Principiel, fordi vi som partier begge ønsker et samarbejdende byråd og løsninger, der er forankret i det brede midterfelt,” siger Uffe Bie, spidskandidat for Moderaterne i Horsens.

Martin Ravn, spidskandidat for Venstre, supplerer: ”Vi står forskellige steder politisk, men vi deler ønsket om ansvarlighed, udvikling og lokal forankring.

Sammen kan vi sikre, at midtens stemmer også bliver til reel indflydelse i det kommende byråd.”

Valgforbundet er en del af begge partiers ambition om at styrke den politiske samtale og finde fælles løsninger, der skaber værdi for borgerne i Horsens Kommune
 

Jørgen Korshøj

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025