Danmark har i mere end et hundrede år haft nærdemokrati og været et decentralt samfund. Der har ikke været langt mellem borger og politiker, og de kommunale enheder har været overskuelige.
Ganske almindelige borgere, der interesserede sig for samfundet, har kunnet deltage i den kommunale og lokale debat og udvikling.
Men efter kommunalreformerne i 1970 og i 2007, hvor 1388 sognekommuner blev sammenlagt til 98 storkommuner, og ca. 15.000 sognerådsmedlemmer blev reduceret til ca. 2000 kommunalpolitikere, er afstanden mellem borger og politiker blevet faretruende stor, og de kommunale enheder er blevet uoverskuelige.
Centraliseringen har gjort, at engagerede borgere er ”gået hjem” og politikere er blevet ensomme og anonyme.
Men der er hjælp at hente. Danmarks ca. 1300 forsamlingshuse bruges stadig flittigt af landsbysamfundenes beboere.
I mere end 125 år har forsamlingshusene været landsbyernes dagligstue. De gamle huse har dannet en naturlig ramme om utallige aktiviteter og om et værdifuldt folkeligt fællesskab.
Forsamlingshusenes stolte historie er formet af ildsjæle, der lod sig inspirere af tiden, og som satte sig uudslettelige spor i lokalsamfundene og i samfundsudviklingen.
Forsamlingshusene har været en altafgørende inspirationskilde for den folkelige kultur og for nærdemokratiet. En rolle som forsamlingshusene også har i 2017.
Landsbysamfundenes beboere har taget kampen op mod centralismen og har organiseret sig med beboerforeninger, borgerforeninger, landsbyråd, lokalråd m. v.
De lokale råd og ildsjæle står i dag vagt om landsbysamfundenes hjørnestene som landsbyskolen, børnehaven, foreningslivet, det folkelige fællesskab osv.
Nærdemokratiet og forsamlingshusene skaber liv på landet.
Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her! 
