Ny leder i Horsens Krisecenter for Mænd



Efter 13 år på posten takker Grethe Holst af som leder af Horsens Krisecenter for Mænd.
 Grethes afløser bliver den 55-årige socialpædagog Annet Feldt, der har været hendes højre hånd i de seneste otte år.
 For Grethe er det vemodigt at skulle sige farvel til huset, for arbejdet med kriseramte mænd er hendes hjertebarn. Modsat glæder hun sig også til at få mere tid til familien og til at dyrke linedance, som er hendes store passion.
 I de 13 år, Grethe har været leder af krisecentret, har huset rent geografisk flyttet sig i takt med det stigende behov, der er for støtte til kriseramte mænd.
 Da Grethe startede, lå centret i Vimmelskaftet. Senere flyttede huset i tiltrængt større lokaler i Tobaksgården, og pladsmangel var igen årsag til en flytning til Rædersgade i 2014.
 - Vi råder over 400 kvadratmeter nu, hvilket er dobbelt så meget som i Tobaksgården, men da vi kører med en belægning på ca. 80 %, og da mændene ofte har deres børn med, udnytter vi pladsen fuldt ud, fortæller Grethe, der i tidens løb også har brugt mange kræfter på at få husets økonomi til at hænge sammen.
 - Det er tidskrævende at søge penge til krisecentret, ligesom vi også bruger mange ressourcer på at sætte os ind i de socialretslige regler for at kunne give mændene den bedst mulige støtte. I de seneste 10 år har vi desuden arbejdet på at få krisecentret på Finansloven.
 Horsens Kommune støtter årligt krisecentret med 250.000 kr.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025