Ny multibane skal styrke lokalsamfundet



Horsens FS er én af 14 klubber, som får andel i de fem millioner kroner, som Nordea-fonden og DBU støtter anlæggelsen af multibaner med i 2015. 70 klubber fra hele landet har ansøgt om støtte til multibaner i den seneste ansøgningsrunde.
 - Vi har prioriteret baner, som er en del af en større helhed, et større aktivitetsområde, har flere udnyttelsesmuligheder og samarbejder med flere forskellige parter for at få flest muligt engageret i banerne. Banerne henvender sig ikke kun til eksisterende fodboldspillere, men alle som har lyst til at dyrke motion i fællesskab med andre, fortæller Christian Bordinggaard fra DBU.
 Multibanen i Horsens FS bliver en del af et multifunktionelt område, hvor interessenterne og lokalområdets børn, unge og familier opnår langt bedre forudsætninger for fællesskaber på tværs og hvor klubben understøttes i at fortsætte indsatsen for mere idræt, sundhed og bevægelse.
 Nordea-fonden og DBU støtter projektet med fem millioner kroner i 2015 og 20 millioner kroner samlet over fire år.
 - Vi er glade for at bane vejen for, at endnu flere får mulighed for at dyrke boldspil og være fysisk aktive året rundt, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.
 Følgende klubber modtager tilskud fra Nordea-fonden og DBU’s Multibanepulje 2015:
ACFC, Brande IF, HOGG Hesselager, Horsens FS, Mørkøv IF, Seest Boldklub, SHI - Skibsby-Højene IF, Frøstrup Hannæs IF, Gauerslund IF, Kjøbenhavns Boldklub, Koldby-Hørdum IF, Ramløse Idrætsforening, Skjold Birkerød og B. 1903.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025