Nyt samarbejde mellem aktivitetscentre og menighedsråd



Kirkekontoret i Hovedgård

(Redigeret 10/11/2020)

Vi er er utrolig glade for dette samarbejde, fortæller aktivitetsmedarbejderne Jytte Guldmann og Jette Bjerre. Da vores aktivitetscentre ligger under samme tag som et plejecenter, bliver vi berørt, når besøgsrestriktionerne strammes. Så kan vi ikke bruge vores indendørs faciliteter.

Vi skal beskytte beboerne mod smitte – men også holde hjulene i gang, så der bliver ved med at være tilbud til de borgere, der bor ude i byen og ikke længere er på arbejdsmarkedet.

Tiden kan blive lang, hvis der ikke er noget at stå op efter. Og bekymringerne for Corona kan vokse sig endnu større, hvis man ikke kommer ud og får talt med andre mennesker. Vi har brug for at opleve, at livet stadig skal og kan leves, og at der stadig er meget at være glad og taknemmelig for.

Sundhedsstudier viser, at den allervigtigste faktor i vores samlede sundhed er fællesskab og dialog med andre. Det må vi ikke miste.

Det kan for nogle være en udfordring at skulle tage til et arrangement, hvor loftet er 10 personer. Dels kan man ikke gemme sig i mængden, og nogen vil nødig optage pladsen for en, der har mere behov for at komme afsted.

Men vi prøver at få hul på bylden i nye samværsformer og rammer. I begge byer tilbydes forskellige kendte hold som kortspil, krea, strikning, netværk for mænd mm. – men også nye tiltag som sang, morgenmad og gå-banko.

Og hvis der kommer flere tilmeldinger end pladser, kommer man først i køen næste gang – eller der oprettes flere hold. Så ingen skal holde sig tilbage.

Vi er der for at udvikle nye og flere fællesskaber, og er stolte af det lokale sammenhold. Stor tak til vores menighedsrådsformænd, Karin Andersen og Jan Gaarden samt deres menighedsråd, der med det samme bakkede os op og hjalp med at løse praktiske udfordringer. Og stor tak til vores centerråd (frivillige bestyrelser), der ikke giver op, men er frisk på at gå nye veje, slutter Jytte og Jette.

Hvis du vil vide mere om tilbuddene i Hovedgård og Lund, så kontakt Jytte på tlf. 51 72 48 04 eller Jette på tlf. 51 72 49 50.

I skrivende stund er besøgsrestriktionerne netop blevet ophævet, og aktivitetscentrene genåbnet.

Men nu har vi flere lokaler at holde aktiviteter i, og nødplan på plads hvis vi lukker ned igen, fortæller Jette Bjerre.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025