Mennesker jeg har mødt



Mennesker, som ændrede mit liv – under denne titel vil fængselspræst Jesper Birkler fortælle denne torsdag formiddag til Gud og tarteletter i Østbirk Præstegård.
 - Jesper vil som altid  fortælle sine anekdoter og gode historier med et blink i øjet og med humoren som følgesvend, siger sognepræst Lone Buhl Pedersen.
 - Vi møder alle mange mennesker gennem vores liv – men det er ofte først langt senere i livet, at det viser sig – at man bliver sig bevidst, hvilken stor betydning disse mennesker fik for en. Tit er det helt almindelige mennesker, man har mødt på sin vej, der på sigt viser sig, at komme til at fylde meget i ens eget liv.
 - Fremtiden kender vi ikke – men den formes af dem vi møder. Nogle træder tydeligere frem end andre. Nogle gør et større indtryk end andre. Men hvert eneste menneske, vi møder, får en betydning for en selv.
 - Jesper Birkler er fængselspræst og tænker derfor ofte, at mange af disse indsatte, der er dybt kriminelle – måske netop ikke fik den mulighed, at møde de rigtige mennesker, der kunne give dem et ballast og et indhold, siger Lone Buhl Pedersen.
 Jesper Birkler startede som sognepræst i Grædstrup 1980-1998 – men så gik det, som Jesper med et smil siger, ”ned af bakke” for Folkekirken med alle de kvindelige præster som siden har siden trængt sig på ...
 Vor Frue kirke 1998-2011. Herefter fængselspræst 2011 i landets mest bevogtede/overvågede fængsel. Horsens Statsfængsel.
 Jesper Birkler fortæller i Østbirk Præstegård den 26. februar kl. 10.30 til ”Gud og tarteletter”.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025