Østbirk Skole får ny legeplads



Det er med glæde i stemmen at Forældreforeningen Østbirk Skole og SFO, nu endelig kan løfte en del af sløret for hvad der skal ske i forbindelse med den lovede legeplads for skolens mellemtrin.
 Der er blevet arbejdet på forskellige oplæg og tanker omkring den nye legeplads. Resultatet af de forskellige oplæg og tanker, blev en plan for en legeplads med mulighed for bevægelse i pauserne fra skolebænken. Planen er at alle skal kunne blive udfordret og udfolde sig i de nye muligheder.
 Der vil blive mulighed for forskelligt boldspil, klatre, gynge eller bare at være sammen med klassekamaraterne i pauserne.
 Om selve planen fortæller Steffen Dalgaard følgende:
 I området mellem den store SFO og Storegade (hvor der i dag står to fodboldmål på et stykke jord) vil vi opsætte legetårn og redegynge som vist på tegningen.
 - På området mellem barakker mod øst graver vi ud, og etablerer en fodboldbane med slotsgrus og to fodboldmål. Der vil også i den eksisterende skolegård ske forbedringer, i form af opdatering af basket bane og af området i skolegården generelt.
 - Der har været rigtig god sparring og opbakning fra skolens ledelse til projektet, og det er vigtigt at pointere, at skolens ledelse har afsat et ikke uvæsenligt beløb, som foreningen har fået lov til at medtage i projektering af den nye legeplads, siger Forældreforeningens formand.
 Alt efter hvor langt økonomien rækker håber Forældreforeningen at kunne opføre et eller to emner yderligere på området.
 - Vi har jo endnu engang mærket en rigtig god lokal opbakning til projektet, og håber naturligvis at kunne få lidt hjælp til en arbejdsweekend i foråret, siger Jesper Helleskov og fortsætter:
 - Vi kommer rigtig langt, når vi står sammen om et projekt som dette, så de frivillige kræfter betyder rigtig meget i det store billede.
 En del af økonomien til den nye legeplads kommer fra arrangementet ”Åbent landbrug”, som blev en rigtig god succes i efteråret. Nu skal pengene bruges, til glæde for både elever på skolens mellemtrin og de lokale, der ønsker at kigge forbi den nye legeplads uden for skoletiden, når den står færdig i foråret 2015.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025