Østbirk tabte bundgyser hjemme mod Hornsyld



Der var søndag lagt op til rigtig bundgys i Østbirkhallen, hvor dagens 2 hold skulle spille om at undgå sidstepladsen, og dermed nedrykning til serie 1.
 Kampen blev ligeså dramatisk og spændende som forudset, en kamp hvor begge hold spillede med fysikken for at få overhånden, og dermed kom det polerede håndboldspil i bagrunden.
 Østirk IF fik en dårlig start, kom bagud med 0-2, men kom hurtigt retur, og bragte balance i regnskabet. De kom også i front med 1-2 mål men efter 20 min. var holdene igen lige, og sådan fulgtes de i resten af første halvleg, dog med gæsterne fra Hornsyld i front med 9-8 ved pausen.
 Forsvaret stod fint, og i målet havde Kasper Ballegaard en rigtig flot dag. Dog savnede der tur i den i angrebet, der blev lavet for mange tekniske fejl, og Hornsylds keeper stod også i vejen en del gange for ØIF’s afslutninger.
 Anden halvleg blev mere op ad bakke. Hornsyld, som bestod af en del rutineret spillere med mange divisionskampe på bagen, trak stille og roligt fra. ØIF kæmpede sig dog mod slutningen op igen, og kom helt op på at være nede med blot 1 mål.
 Tættere på kom de grønne ikke denne eftermiddag. Gæsterne fra Hornsyld kunne tage de 2 vigtige point med hjem.
 Ærgeligt for de grønne, som i den grad kan takke sig selv for nederlaget med et hav af brændte chancer.
 Kasper Ballegaard stod frenmragende i målet, og blev fortjent kampens spiller. Han er også kåret som månedens spiller i januar med mange flotte indsatser i kassen.
 Målscorerne for Østbirk IF: Nikolai Langballe 5, Nikolaj Hansen 3, Niels Thomsen 3, Simon Sørensen 3, Mikkel Strunge 3, Hans Knudsen 1, Nikolaj Holst 1 og Sune Sølvsteen 1.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025