Østbirk IF’s stærke U13 og U14 drenge har fået en del nye spillere til den forestående sæson, og var bl.a. derfor taget på trænings lejr i weekenden den 23. til 25. januar, for at komme godt igang med udesæsonen og få rystet truppen godt og grundigt sammen socialt.
Klubhuset i Egebjerg IF var blevet booket og det samme var kunstbanen hele weekenden som bød på ikke mindre end 8 kampe spændende kampe..
Spillerne samledes fredag kl. 16 i Egebjerg, hvor første kamp for U13 drenge A, 8 mands mod Vinding skulle spilles. Kampen endte med en 5-3 sejr til Vinding
Herefter var der kamp for U14 M2 drengene mod FC Aarhus. Den endte 2-3 til FC Aarhus.
Efter de fredagskampe var menuen pizza og hygge.
Lørdag var der kamp kl. 10 efter morgenmaden. U13 drenge B 8 mands mod Egebjerg, den endte 3-5 til Egebjerg. U14 drenge spillede herefter 1-1 mod FC Grejsdalen og over middag var det U14 M2 drengenes tur - en kamp mod Gødvad, som endte 3-3
Efter de 3 kampe blev der hygget med frokost, film og boldspil i hallen og en af fædrene agerede kok og lavede mad til drengen. Aftenen gik med futsat i hallen og film på storskærm.
Søndagen stod også på 3 kampe. U13 drenge B8 mod FC Horsens: 2-1 til Østbirk. U13 drenge A 11 mod FC Horsens: 2-1 til FC Horsens. U14 drenge B mod HfS: 8-1 til Østbirk
- Der var kaffe, varm kakao og andet godt under kampene tilskuere fra alle hold og ØIF var også værter for frugt til spillerne efter kampene. Det var en weekend med tætte kampe, bortset fra den sidste. Der var virkelig knald på. Der var bagt diverse pølsehorn, pizza snegle osv. Og der blev fejret en fødselsdag lørdag med kage fra Kristian og Nikolaj Valeur som havde fødselsdag om fredagen, siger træner Jakob Ulf Pedersen.
- En weekend med fantastisk sammenhold og virkelig gode kampe. Vi fik rystet en masse nye spillere ind på holdene, og jeg ser frem til en rigtig spændende sæson med disse årgange.
Træneren, der var handicappet af et hold i nakken, havde også en stor tak til alle forældre for bagning, hjælp med morgenmad, frokost, aftensad og diverse ting der hjulpet med samt til trænerteamet Kim Jensen og Kim Andersen for hjælpe med holdene, og til holdleder Helle Jensen for hjælpe til med alt det praktiske.