Sælger Horsens ud?



Et flertal i Horsens Byråd har en plan. – en plan for Horsens Midtby. Sælger Horsens ud? spørger Enhedslisten i Horsens og inviterer til offentligt debatmøde.
 - Byrådsflertallet har med planen sagt ja til at arbejde for en flytning af rådhuset, salg af flere centralt placerede grunde, opførelse af et nyt indkøbscenter, nye højhusbyggerier og en ’offentlig-privat driftsaftale’, siger Helge Bjørnstrup, Enhedslisten Horsens.
 Samlet set er formålet, som Enhedslisten har forstået det, at sikre Horsens’ fremtid.
 - At gøre Horsens til en stor by, som det så flot udtrykkes.
 - I Enhedslisten nærer vi, på lige fod med mange andre, de absolut bedste ønsker for vores by.
 - Men vi ser, på væsentlige punkter, anderledes på hvad den gode fremtid for Horsens er. For hvad er en god by egentlig?
 - Og var det overhovedet det her byens borgere ville?
 Med udgangspunkt i ovenstående afholder Enhedslisten torsdag den 26. januar, kl 18.30, et informations- og debatmøde, hvor alle borgere er velkomne.
 Mødet afholdes i 3F Horsens og Omegns lokaler på Robert Holms Vej 1 i Horsens.
 - På mødet vil vi forsøge at fremlægge vores perspektiver på de mange planer for midtbyen samt forsøge at tilbyde en række relevante overvejelser.
 - For hvad er egentlig op og ned i den komplicerede Rådhus-rokade?
 - Og hvilken betydning kan det få - nu såvel som på sigt?
 - Hvad skete der lige med den demokratiske proces?
– Er borgerinddragelse blevet yt? siger Helge Bjørnstrup.
 - Vi har langt fra svar på alt – men sammen kan vi måske blive klogere.
 - Mød derfor op til det åbne offentlige debatmøde og vær med til at debattere, og ved fælles hjælp, kaste lys over Rådhusrokadens mange vinkler og perspektiver.
 Mødet forventes afsluttet cirka kl. 22 og der vil i pausen kunne købes kaffe, the, øl og vand, samt kage.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025