Ord og handling skal følges ad



I Enhedslisten gør vi hvad vi siger og siger hvad vi gør. - Så enkelt er det.
 Når vi for eksempel siger, at vi er imod en omfartsvej ned gennem Klokkedal-området, så er det også sådan vi stemmer i byrådssalen. - Altså stemte vi nej til Trafik 2030-planen, som netop indeholder Omfartsvej syd ned gennem Klokkedal-området.
 Og når vi siger, at vi er imod ’Rådhusrokaden – så kan man trygt stole på, at det samtidig betyder, at vi også mener det i handling. - At vi rent faktisk også stemte imod.
 Det samme med planerne for Nordhavnen, hvor man er godt i gang med at fortrænge alt fra lystfiskere til sejlere og fritidsforeninger – for slet ikke at tale om almindelige borgere. Det har vi i Enhedslisten kritiseret i skarpe vendinger og også stemt imod.
 Vi vil rigtig gerne udvikling af vores by, men det skal være en udvikling som først og fremmest er forankret i byens borgere, deres daglige liv og deres ønsker og drømme. Det synes vi ærlig talt halter gevaldigt. – Hvis du er enig bør du derfor sætte dit kryds ved Liste Ø til kommunalvalget på tirsdag den 21. november.
 Husk; En god kommune er god for alle!

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025