Pre-casting i Horsens til X Factor før One Direction koncert



Hvert år holder DR to store pre-castings for X Factor i hhv. København og Århus, hvor flere tusinde mennesker møder op, men de laver også mere opsøgende pre-castings. I år har de i samarbejde med Horsens Ny Teater valgt at lave en pre-casting på teatret på dagen for One Direction koncerten i byen. Teaterdirektør Lone Wessel uddyber: ”Der er jo stor One Direction koncert i Horsens den 16. juni, så vi håber bare, at den her mulighed kan være med til at bidrage lidt ekstra til den gode stemning i byen, og give en masse mennesker en hyggelig eftermiddag og aften”.
Pre-castingen er en meget mindre og mere intim casting, og de fremmødte kan derfor ikke forvente at møde X Factor dommerne eller værten. Alle er velkomne, og professionelle folk står klar til at tage godt imod, og de har masser af tid til både at svare på spørgsmål og høre folk synge. Eneste krav for at deltage er, at man skal være fyldt 15 år inden den 1. februar 2016. Folkene fra DR bedømmer ikke de fremmødte på dagen, så man vil først senere få at vide, om man er gået videre til audition eller ej.
Der er åbent for casting fra kl. 12.00 til kl. 18.00, og alle interesserede – unge, ældre, drenge, piger, kvinder og mænd opfordres til at kigge forbi.

Mød X Factor vinder Emilie Ester
Dukker man op til pre-casting, har man også mulighed for at møde Årets X Factor vinder Emilie Esther. Den charmerende Emilie Esther står klar til at hilse på og skrive autografer mellem fra kl. 16 og kl. 17.00. Alle, der gerne vil møde Emilie Esther, er velkomne – også dem der ikke skal til pre-casting.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025