Rap-musical om Daniel i løvekulen i Yding Kirke



En medrivende forestilling om tro og magt, hvor teater, rap, fortælling og forestillingens musik smelter sammen med humor og alvor på en måde, der i høj grad betager børn og voksne venter de fremmødte i Yding Kirke lørdag den 4. februar kl. 14. Her opføres Daniel, den skøre ku(g)le, en enmands-rap-musical om Daniel i løvekulen, specielt egnet til gudstjenester.
 Forestillingen er historien om Kong Nebukadnesars drøm og Daniel i løvekulen. Jødal optræder i forestillingen med 13 roller, 4 rap og 2 fortællinger til musik.
 Når forestillingen begynder, er Jødals makker blevet syg. Derfor må Jødal pludselig spille samtlige roller alene! Denne opgave påtager han sig med hjælp fra bl.a. en stumtjener, en fodbold, to mandshøje dukker og børn fra publikum. Forestillingen sluttes med en rap battle mellem Kong Dareios (alias Jødal) og Daniel (alias... Jødal!).
 Alle er velkomne i Yding Kirke den 4. februar, der er fri entré.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025