Horsens Stift udfordrede i foråret Lundumskov Bryghus til at brygge en reformationsøl til festligholdelse af 500-året for Luthers oprør med den katolske kirke. Øllen skal blandt andet bruges til Jubilæumsgudstjenesten den 31. oktober i Klosterkirken.
- Vi har med glæde taget udfordringen op og præsenterer nu Gaudium – Glæden – som vores bud på en festøl for starten af reformationen, siger Torben West.
- Vi havde håbet på at kunne præsentere øllen på Middelalderfestivalen, men på grund af eksklusiv aftaler om levering af øl kan det ikke lade sig gøre.
Gaudium – Glæden
- Bortset fra det latinske, hvad andet kunne en festøl hedde?
- Etiketten er naturligvis inspireret af Luther med Lutherrosen som det bærende grafiske udtryk, siger Torben West.
Lundumskov Bryghus har dog tilføjet Gaudium vivendi, som kan oversættes til glæden ved at leve. Det kan jo betyde rigtig meget, men også glæden ved god mad og drikke – og det i rigelige mængder.
- Bevarede kostskemaer fra den danske senmiddelalder fortæller os, at kødforbruget lå højere end i dag. Man spiste mere okse- og fårekød end svinekød, og oksekød kostede kun 1/3 af hvad svinekød kostede, hvilket skyldtes at svinene var meget mindre i middelalderen. Det høje kødforbrug skyldtes, at korndyrkning var omstændeligt og for arbejdskrævende.
- Man spiste også sild, torsk og andre salt- og ferskvandsfisk. Dertil store mængder øl.
Øl i Senmiddelalderen
Øl/ale har været brygget også før middelalderen, og man har til alle tider løbende forbedret produktet.
Øllet var omkring Reformationen blevet væsentligt forbedret ved en lille forskel i teknik. Man var begyndt at koge urten inden gæringen. En ændring som fik vidtrækkende konsekvenser for lagring, smag og ernæringsværdi af øllet.
Malt er spiret korn, hvor spiringen stoppes ved at tørre og opvarme kernerne i en ovn. Til opvarmningen brugte man halm og træ. Man havde ikke helt styr på røgen eller temperaturen, men man gjorde hvad man kunne. Man må tro, at maltene i sammen portion har været meget varierede i farve og lettere røgede. Men sorte malte fandtes ikke, og man ønskede at undgå røgen. Man troede, at røgede øl bidrog til større tømmermænd.
Man har sandsynligvis brugt de kornarter, man dyrkede lokalt, dvs. byg, hvede, havre og i Danmark og Nordtyskland nok også rug.
Så Gaudium er brygget af forskellige kornsorter, lidt røget malt og med en brunlig tone. Man har i Europa siden 1100-tallet krydret øllet med humle, men man brugte også andet ”gruit/grut” – en blanding af urter og krydderier.
Der blev brugt porse, mose rosmarin og røllike som urter. Også ingefær, nelliker, kanel, jord-vedbend, muskatnød, muskatblomme, honning, fennikel, mynte og en lang række andre tilsætningsstoffer var til rådighed for det middelalderlige bryggeri.
- I Gaudium har vi ikke været så ekstravagante, men der er brugt lokal humle fra Egebjerg leveret af Edvard Noszczyk og dertil Perle - en moderne humle. Nanna og Verner Topsøe-Jensen har leveret en god portion porse fra Nordjylland.
- Så Gaudium er en krydret øl, siger Torben West.
Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!
