I sidste uge vedtog Horsens byråd retningslinjer om sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar. Vedtagelsen betyder blandt andet, at kommunen forlanger, at virksomheder, der får større kommunale opgaver, med hensyn til løn- og arbejdsforhold skal anvende danske regler.
Vedtagelsen vil ikke genere alle de mange virksomheder, der har ordnede forhold. Men den vil sikre virksomhederne mod at skulle konkurrere med mindre seriøse foretagender, der anvender udenlandsk arbejdskraft, som snydes, når det gælder løn og arbejdstid blandt andet.
Vedtagelsen er altså en beskyttelse af de gode, danske virksomheder, der har orden i tingene.
Rigtig mærkeligt var det at opleve, at ét eneste byrådsmedlem, Venstres Kristian Dyhr, skabte tvivl om vedtagelsen. Han havde ordet i flere omgange for at gøre opmærksom på det synspunkt, at ordningen vil være til skade for virksomhederne, og at det slet ikke er byrådets opgave at vedtage sådan noget. Den slags bør arbejdsmarkedets parter aftale med hinanden, sagde han. Enhver kan se, at Kristian Dyhr ikke har forstået den danske model.
Glædeligt var det, at ikke en eneste af Kristians Dyhrs partifæller rejste sig for at støtte Dyhrs synspunkter. Så jeg må konstatere, at modstanden mod arbejdsklausuler ikke er Venstres politik i Horsens, men kun Kristian Dyhrs.
Der var i det hele taget ikke nogen i den borgerlige side af byrådssalen, der støttede Kristian Dyhr. Tværtimod roste flere af de borgerlige de nye retningslinjer.
