
Mangler du en idé til en anderledes oplevelse for din klub, forening, vennekreds? Så er en rundvisning på teatret måske svaret.
Teatret er en smuk bygning, der er istandsat, så nyt og gammelt harmonerer med hinanden. Vi laver rundvisninger på teatret, hvor du kan opleve Store Sal fra scenen, komme med back stage og i det hele taget se bygningen fra helt nye vinkler. Vi slutter turen med lidt kaffe og kage i caféen, hvor du også kan få svar på de sidste spørgsmål.
Teatret har mange trapper, og det er de færreste niveauer, der kan nås med elevator. Derfor er rundvisningen desværre ikke egnet for gangbesværede.
Varighed inkl. kaffe: ca. 2 timer.