I enevældens Danmark skød pragtslotte op som paddehatte. Især i og omkring København, hvor kongen opholdt sig mest, var der rift om rigets bedste håndværkere og kunstnere. De skulle skabe de overdådige rammer om en mand, der i betydning kun var overgået af selveste Gud. I dag er verden en anden, men slottene og de omgivende haver står der endnu - takket være en lang række fagfolk, der tager hånd om ’Arven fra kongerne’.
Den nye ser får premiere på DR K på onsdag den 20. maj klokken 21.45, og i løbet af seks udsendelser fortæller erfarne fagfolk om det særlige håndværk, der skal til for at genskabe bygningernes indre og ydre pragt. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme har konstant gang i store restaureringsarbejder på de danske kongeslotte. Igennem halvandet år har DR K fulgt to af den seneste tids mest omfattende projekter: restaureringen af Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave og af Kancellihuset på Frederiksborg Slot.
En enestående barokhave
Fredensborg Slotshave i Nordsjælland er en enestående barokhave, men også en have, der har gennemgået mange forandringer. Derfor er det lidt af en udfordring, når man vil ombygge haven, så den kommer til at se ud som i sin storhedstid for 250 år siden. I udsendelsen følger vi planlægningen af det store restaureringsprojekt i Fredensborg og kommer især tæt på de overvejelser, som den ledende landskabsarkitekt gør sig.
Håndværk med historie
Når gamle kongeslotte forfalder, er der brug for håndværkere af den gammeldags slags. ’Arven fra kongerne’ følger nogle af de stukkatører, stenhuggere og malere, som tilkaldes, når eksempelvis Audienssalen på Frederiksborg Slot slår revner. Seerne får et indblik i nogle fag, hvor man bruger mange af de samme teknikker og redskaber som for flere århundreder siden. Men der er også tale om fag, som er så små, at vigtig specialviden risikerer at gå tabt.
Eremitageslottet og den store jagt
Når hubertusjagten hvert efterår skydes i gang i Jægersborg Dyrehave, så er det ikke bare en konkurrence, men også en hyldest til en ældgammel jagtform. Og midt i det hele står Eremitageslottet, hvor den enevældige konge kunne indtage sine pragtfrokoster, når byttet var slagtet og tilberedt. I udsendelsen fortælles historien om den såkaldte parforcejagt, og man får demonstreret, hvordan Eremitageslottets interiør understreger jagten som tema.
Majestætens mester
Johannes Wiedewelt var 1700-tallets store danske billedhugger, og kongerne var vilde med hans kunst. I udsendelsen følger vi i Wiedewelts fodspor og besøger blandt andet Italiens hovedstad Rom, hvor han boede i nogle år og fandt vigtige inspirationskilder. Hjemme i Danmark gennemførte Wiedewelt omfattende skulpturprojekter ved f.eks. Fredensborg Slot og Jægerspris Slot. Alligevel er han i dag en relativt ukendt kunstner, og det ærgrer blandt andre billedhuggeren Bjørn Nørgaard.
Enevældens franske genistreger
I 1700-tallet blev mange udenlandske kunstnere inviteret til Danmark, deriblandt franskmanden Nicolas-Henri Jardin. Han satte skik på slotshaven i Fredensborg og var derudover arkitekt på en række kongeslotte og andre kendte danske bygninger. I en årrække funklede han som en af de absolutte stjerner inden for kunst og arkitektur i Danmark. Men så gik hans planer med Marmorkirken i vasken, og karrieren sluttede sørgeligt.
Arven fra kongerne: Fra onsdag 20. maj klokken 21.45 og de følgende fem onsdage på DR K.
Foto: Framegrab
