DR K’s nye dokumentarserie er fortællingen om vores syn på udviklingshæmmede gennem tiden. Med udgangspunkt i øjenvidner får vi et barskt indblik i et mørkt kapitel af Danmarkshistorien. Foto: Frej Schmedes.
I tre afsnit bliver seerne taget med på en rejse gennem 'De åndssvages historie', og vi møder nogle af de sidste øjenvidner. Vidner til en grum fortid, som er tættere på vor tid, end vi skulle tro. Med udgangspunkt i deres erindringer får vi et barskt indblik i et mørkt kapitel af Danmarkshistorien. Serien har premiere onsdag den 30. december klokken 21.30–23.00 på DR K.
Vi har i dag kun begrænset viden om de danskere, der som åndssvage blev anbragt uden for hjemmet på ubestemt tid på de store åndssvageanstalter. De har derfor ikke kun været anbragt uden for hjemmet – men også uden for historien. Nu kommer de til orde.
Tættere på vor tid, end man skulle tro
’De åndssvages historie’ fortælles i samarbejde med de sidste øjenvidner, nemlig de anbragte selv, de pårørende, og tidligere ansatte i åndssvageforsorgen. De beretter om en tid hvor, tvangsmedicinering, tvangssterilisering, det hvide snit og fastspændinger af patienterne var en god og konstruktiv måde at behandle de åndssvage på. En tid der ikke ligger særligt langt tilbage i historien.
Arne, Lone og Karoline fik alle diagnosen ”åndssvag” som børn. Derfor blev de fjernet fra deres familier og spærret inde på en åndssvageanstalt på ubestemt tid. De mistede deres rettigheder og levede et liv isoleret fra resten af samfundet. Overlægerne på anstalterne havde al magt til at bestemme deres skæbne og hverdagen bestod af disciplin, overvågning og straf.
Lone blev fjernet fra sin familie straks efter fødslen, og hun er vokset op på en åndssvageanstalt uden kontakt til sin familie. Fastspænding og isolation var en fast del af hendes hverdag helt indtil hun fyldte 29 år og blev udskrevet. Først som 52-årig lykkedes det hende at få kontakt til sine søskende og få svar på, hvorfor hun skulle være anbragt i så mange år.
Karoline blev anbragt på en anstalt som teenager, og da hun fyldte 18 år blev hun stærkt mod sin vilje tvangssteriliseret. Overlægerne var nemlig bange for, at hun og de åndssvage ville formere sig i hastigt tempo og degenerere hele den danske befolkning, hvis ikke de greb ind.
Arne blev som barn erklæret dybt åndssvag og taget fra sin familie, selvom de kæmpede meget i mod. Som teenager kom Arne på en afdeling for voksne mænd, da han havde svært ved at opføre sig ordentligt. Disciplin og hårdt fysisk arbejde skulle derfor få ham på rette kurs.
Lone, Karoline og Arne bor alle tre i dag for sig selv og lever almindelige liv.
Har vi lært noget?
Sideløbende med de vilde 60’ere og 70’ere var en helt afdeling inden for sygehussektoren, skjult for den brede offentlighed, og Danmark er det land i verden, der pr. indbygger har udført flest ’hvide snit’. Det sidste for kun 21 år siden. Når blikket kastes tilbage i historie må man også se på nutiden. Det dokumenteres i serien, at vi nu behandler de udviklingshæmmede efter meget mere humane metoder, men samtidig er nakkefoldsscanninger et obligatorisk tilbud til gravide kvinder. Danmark har altid ligget i front med tekniske løsninger på svære problemer. I dag fordømmer vi brugen af det hvide snit, men bør vi se mere kritisk på de tilbud vi har i dag. Hvorfor er vi så ivrige efter stadig at fjerne de dårlige gener?
”Denne serie er utrolig vigtig. Den giver et hjerteknusende indblik i et mørkt kapitel af Danmarkshistorien der ikke ligger særligt langt tilbage i tiden, og som vi nok egentlig helst vil undgå at tænke på. Jeg synes historien er essentiel at fortælle på DR K - også fordi man kan overveje, hvad vi egentlig har lært i dag?” siger Thore Vonsek, der er redaktør på DR K.
Serien har premiere onsdag den 30. december klokken 21.30–23.00 på DR K. Alle tre afsnit vil blive vist lige efter hinanden. Programmerne er temaopdelt efter følgende emner: De farlige gener, De ustyrlige og Det store opgør.
Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!
