Skal din fodboldklub være en del af skoledagen?



Fodbold i skolen kommer eleverne til gode, der får motion og fysisk udfoldelse på skoleskemaet, men der kan også være mange fordele at hente for en fodboldklub. Et samarbejde mellem skole og klub kan for eksempel give flere frivillige, flere medlemmer eller flere trænere til klubben og være med til at gøre klubben synlig og mere dynamisk i lokalområdet.
- Samarbejdet med skolen er en unik mulighed for klubben, men det kræver forberedelse og indsigt at få samarbejdet til at blive succesfuldt og givtigt for alle parter, skriver DBU.
DBU har derfor skabt en ny hjemmeside til skole- og klubsamarbejdet, hvor begge parter kan hente indhold og inspiration til et samarbejde. På DBU's skolesite har man mulighed for at læse meget mere om mulighederne for samarbejdet mellem skole og klub.
På hjemmesiden finders  desuden et salgsark for samarbejdet, som kan afleveres til skolen med henblik på at opsætte et møde. 

DBU gør opmærksom på at forskning viser, at fodbold er den bedste måde at forbedre den fysiske form og forebygge livstilssygdomme for utrænede i alle aldre. Fordi der er masser af løb. Masser af muskler. Og masser af smil. Eleverne får pulsen op mens de styrker deres samarbejdsevne og trivsel, og så er mange af læringsmålene for idrætsundervisningen koblet på DBU’s fodboldaktiviteter til skolen. 

DBU's skolesite findes på: http://www.dbu.dk/boern_og_unge/Skolereform

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025