Jeg var til orienteringsmøde afholdt af foreningen til Vestbirksøernes bevarelse torsdag den 25. juni. Det var et ok møde, hvor deres overvejelser og tanker blev fremlagt.
Baggrunden for, at foreningen er blevet dannet, er Horsens Kommunes overvejelser for området, hvor et forslag har været i høring og nu er i en fase, hvor der skal træffes en beslutning på Christiansborg om det videre forløb. Først derefter skal der findes en endelig løsning.
Min forventning inden mødet var, at man var gået til sagen med den indstilling, at man med udgangspunkt i den eksisterende situation skulle formulere ønsker til, hvad der kunne gøres for at forholdene omkring Vestbirksøerne og kraftværket bliver endnu bedre, og ikke bare at bevare status quo.
Som, jeg ser det, er status quo en langsom men sikker tilbagegang, da vi ved, at Bredvad sø langsomt sander til, og vi ved at kraftværket godt nok producerer bæredygtig strøm, men at produktionen i sig selv ikke er økonomisk rentabel, men kun løber rundt fordi der betales en kunstig høj pris pr. kw. Der er stor risiko for, at tilskuddet bortfalder i 2019, og så vil indtægterne blive reduceret til mellem en tredjedel og en fjerdedel. Sker det, er der ikke økonomi til at varetage den løbende drift og vedligehold, hvilket med sikkerhed vil medføre en lukning af værket.
Jeg mener, tilgangen til opgaven bør være, at man med udgangspunkt i den nuværende situation skal få opstillet krav/ønsker til, hvordan det kan blive endnu bedre.
Hvis vi vil sikre søernes overlevelse, er det bydende nødvendigt, at det sikres at tilsandingen af Bredvad sø bringes til ophør, det vil, som jeg hørte det, kunne gøres ved dels at sørge for en ordentlig beskæring og vedligehold af å og sø(er), samt ved etablering af en form for sandfang. Det kunne være kravet i relation til søerne.
Kraftværket er en utrolig smuk og spændende bygning, men stort set ukendt og utilgængelig for gæster. Dem, som så endelig kommer, møder en lukket dør. Der bør skabes ordentlige adgangsforhold, og bygningerne bør benyttes som centrum for formidling af områdets natur og kulturværdier. Det vil næppe kunne gøres med fuld produktion af strøm, og under alle omstændigheder skal der på kort sigt findes alternative finansieringskilder for vedligehold af bygningen. Derfor bør man se bort fra strømproduktionen og få opstillet nogle visioner for brugen af bygningen, der kan sikre, at dette monument ikke langsomt forfalder.
Årsagen til, at der overhovedet er gang i disse overvejelser, er et politisk ønske om at få bragt åen tilbage til sit gamle løb. Om det er pres fra interesseorganisationer (lystfiskere) eller andre (EU etc.), der har sat gang i sagen, er sådan set ligegyldigt. Det korte af det lange er, at det, er det, politikerne vil have. Og det får de formentlig nok næsten uanset prisen. Det det drejer sig om at sikre, at det bliver en ny og bedre helhed der bliver skabt, til gavn for ikke bare lystfiskere og biologer, men i endnu højere grad for både lokale og gæster, der får adgang til en enestående natur og nogle kulturperler, der ikke findes andre steder.
Der bør findes en løsning, der separerer åen fra Bredvad sø ved Bredvadmølle, så op mod 90 % af åens vand sendes i det oprindelige åløb. Det vil skabe Danmarks vildeste vandløb, der visse steder vil have karakter af en brusende elv, og så er det oven i købet bare helt oprindelig dansk natur. Resten af vandet skal så løbe igennem søerne og kraftværket, som dermed får en produktion af strøm, der kan holdet værket ved lys og varme.
Lad visionen være, at vi skal åbne områdets natur- og kulturværdier for at tiltrække lokale og turister, ved at skabe det smukkeste sammenhængende søområde, det vildeste danske åløb, og det bedste formidlingscenter af sin art i Danmark, og samtidig respektere de lokale lodsejeres interesser videst muligt.
Det er der perspektiv i, og det vil kunne danne grundlag for dialog med myndigheder og politikere, ligesom det kan danne grundlag for at søge både offentlig og privat finansiering af projektet. Skal det lykkes kræver det lokal forankring, lokal enighed, samt hårdt arbejde. Sådan et projekt lægger jeg gerne mine kræfter i, mens jeg ikke kan se noget perspektiv i at lægge kræfter i en plan, der ikke indebærer udvikling og som langsomt vil indebære udvanding af natur- og kulturværdierne.
