
Jeg vælger velfærd!
Velfærd er, at tage vare på de svagelige ældre og handicappede og andre borgere, der har brug for en særlig indsats.
I Socialdemokratiet vil vi investere i området, ved at tilføre minimum 80 millioner over de næste 4 år.
Imens andre kommuner reducerer i ydelser, kan vi i Horsens investere i velfærdsområdet, da vi er en kommune i en fantastisk udvikling og har en sund økonomi. Andre taler skattelettelser, men for mig er nogle få hundrede kroner i lommen, ikke det der får afgørende betydning for min hverdag. Til gengæld oplever jeg dagligt på mit job inden for handicapområdet, den forskel det gør at vi drager støtte og omsorg for de der ikke har resurserne selv.
Jeg mener en kommune er forpligtet til at drage omsorg for de borgere, der ikke selv kan. Først da kan man kalde sig en kommune i udvikling, nemlig udvikling til gavn for borgerne!
Med Peter Sørensen som borgmester kan vi også i fremtiden sikre høj grad af velfærdsydelser, ved at føre en fortsat økonomisk ansvarlig politik!