Det er helt grundlæggende i vores samfund, at man skal kunne føle sig tryg. Det er et af de afgørende forhold, som er med til at gøre danskerne til et af de lykkeligste folkefærd i verden. Men for at man kan føle sig tryg, er det vigtigt, at man med sindsro kan se frem til tilværelsen som ældre. Ligesom det er vigtigt, at man ved, at bliver man syg, så står den rigtige behandling klar hos lægen eller på sygehuset.
Det kræver megen politisk fokus og rettidig omhu at sikre netop dette. At der er nærvær i ældreplejen og vi ikke oplever frygtelige hændelser som den for nylig, hvor en 74-årig mand lå tre dage på sit badeværelse, hvor han døde, selv om kommunens madudbringere faktisk havde været inde i hans lejlighed. Reglerne skulle ellers være blevet overholdt. Derfor ikke sært at fagforeningen FOA kritiserer, at alt for meget bliver lagt i skemaer, og at medbestemmelsen og tiden til plejen til de ældre bliver mindre og mindre. Det lyder som om, at vi er på vej mod en koldere og mere automatisk behandling af ældre med behov for lidt eller meget hjælp! Ikke det varme velfærdssamfund, der ellers skaber trygheden.
Men det er jo ikke fordi, der ikke mange steder i den offentlige sektor arbejdes for at skabe bedre forhold for de ældre. For mange steder gør man bestemt en stor indsats for at sikre de ældre nogle gode rammer. Derfor ser jeg også frem til at besøge Aarhus på onsdag. Her skal jeg sammen med blandt andre Dansk Folkepartis lokale rådmand, Jette Skive, se nærmere på, hvordan hun og kommunen målrettet arbejder med bedre mad og måltider for de ældre. Det bliver spændende at opleve! For det er vigtigt, at vi ikke blot fokuserer på alt det negative men også på, hvordan der er fokus på at gøre tingene bedre. Især glæder jeg mig til at besøge og spise frokost på et plejehjem, som er gået fra udbragt mad til hjemmelavet mad. Dét er nemlig for mig at se den helt rigtige vej at gå!
Efter at have set på forholdene for de ældre i Aarhus går turen til Aarhus Universitetshospital, Skejby. Bliver det kommende supersygehus nu også ”super”? Der har været meget debat om manglende produktionskøkkener på de nye sygehuse. Uforståeligt for mig, at det ikke er en given ting at have på et kæmpe sygehus. Men foreløbig glæder det mig også derfor, at regionsrådsformand for Region Midtjylland, Bent Hansen, forsikrer, at der vil være et køkken i det kommende supersygehus i Skejby. Så kan patienterne forhåbentlig fremover få frisk og vellavet mad. Men nu mangler vi så bare, at regeringen sikrer, at alle landets nye såkaldte supersygehuse bliver med produktionskøkkener.
Til gengæld er jeg mindre begejstret for, at netop Bent Hansen er i et politisk slagsmål med sundhedsminister og partifælle Nick Hækkerup om sygehusbyggeriet. Beskyldningen fra regionsrådsformanden er nemlig, at staten har udhulet bevillingen til supersygehuset, og derfor er det i spil at skære i patienthotel og apoteksfunktion, lige som der har været forlydender om, at pengemanglen kan betyde færre sengepladser til intensiv- og kræftpatienter. Sidstnævnte har fået Kræftens Bekæmpelse til at reagere. Direktør Leif Vestergaard Petersen kalder sygehusbyggeriet et udtryk for ”økonomistyring, når det er værst, fordi det ikke tager afsæt i den virkelighed, der findes rundt omkring”.
På den baggrund bliver det interessant at besøge netop Skejby for at høre nærmere om udfordringerne og for at se på, hvad der konkret kan gøres for at undgå fremtidige mangler. Netop regionsrådsformand Bent Hansen står for velkomsten på sygehuset og det skal blive interessant at høre hans vurdering af, om regeringen kan råbes op. Om han oplever, at den siddende regering med hans partifæller i spidsen bidrager til at få løst de problemer omkring bygningen af supersygehusene, som der åbenlyst er. Om regeringen er lydhør eller udenfor rækkevidde. Jeg frygter det sidste…
Apropos lydhør, så slutter min dag på onsdag i det østjyske med et møde på Sabro Kro. Her glæder jeg mig til at møde østjyderne og høre, hvad de har på hjerte.
