Under skoledebatten om overbygningens mulige placeringer er der flere gange henvist til ”Fredericia-modellen”. Det har jeg undersøgt nærmere via et medlem af kommunalbestyrelsen, som dengang var med til at træffe beslutningen.
Men først lige et par kommentarer til to andre udsagn fra politikere: Formanden for Børne- og Skoleudvalget har udtalt, at hun vælger de unge frem for lokalområderne. Hvorfor gøre det til et enten-eller? Hvorfor male sig selv op i et hjørne, hvor der kun er to muligheder? At fjerne overbygningen fra Hovedgård Skole er dårlig en løsning, der har alt for mange negative konsekvenser. Find i stedet ud af, hvad der er årsagen til problemet med, at så mange unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Og kom derefter med løsninger.
Et andet medlem slår fast, at skolen ikke er til for foreningerne. Men det er at vende det hele på hovedet. Det, man kan lære i et skoleorkester eller på et fodboldhold, er netop det, som vejlederne på erhvervsskolerne og de gymnasiale uddannelser efterspørger hos de elever, der stopper. Nemlig: - du skal komme til tiden, - du skal forstå at din egen indsats tæller, og at den også forventes af de andre på holdet, - du skal træne og forberede dig for at blive god, - du skal blive ved med ”at kæmpe” til sidste trut eller fløjt. Foreningerne har dette i sig, og giver derfor et væsentligt supplement til det, der foregår i skolen.
Så til Fredericia-modellen. Det viser sig, at kommunalbestyrelsen der var i en tvungen situation. Man skulle spare 5 % på folkeskolen. Det er en ærlig sag, at man ikke har penge – så skal man bare sige det. I stedet for at vælge ”grønthøstermetoden”, opdagede man, at nogle skoler havde svært ved at fylde klasserne i overbygningen op. Der var mellem 1 og halvandet spor nogle steder. Derfor valgte man at spare alle 5 % på overbygningen og så foretage nogle flytninger af elever, så klasserne blev fyldt op, og der blev 3 spor. Samtidig kunne man så oprette særlige linjer, f.eks. med mere idræt, i håbet om, at det pædagogisk set er klogere. Men man ved ikke, om det har en positiv effekt på resultaterne efter folkeskolen. Desuden har Fredericia en helt anden geografi end Horsens Kommune. Det meste er byområde, og så er der nogle landsbyer, - ingen mellembyer. Der er f.eks. Erritsø, som har tre skoler, og som alligevel næsten er vokset sammen med Fredericia by. Her kunne man samle eleverne i overbygningen på en skole uden andre negative konsekvenser for foreningerne og grundsalget.
Jeg tror, vore politikere ønsker at gøre det godt – og vi har jo også selv valgt dem. Men de er desværre i stand til at træffe beslutninger om noget, de ikke har undersøgt til bunds. Det er farligt, og så må vi borgere jo hjælpe, det vi kan. Sådan er demokrati – heldigvis.
