
Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA
Åben skole, understøttende undervisning og mere motion. Det er nogle af elementerne i den længere og mere varierede skoledag, som er en central del af skolereformen. En ny rapport, som KORA har udarbejdet for Undervisningsministeriet, ser på, hvordan det er gået med at indføre de enkelte dele – og hvilken effekt de har haft på elevernes læring og trivsel i de to første år.
Rapporten viser, at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte skoler og kommuner indfører reformens forskellige elementer, og hvor langt de er nået. Derfor – og fordi det tager lang tid, inden den slags reformer har effekt – er det endnu begrænset, hvad det er muligt at måle af effekter.
Effekter af mere motion og åben skole
Indtil nu er det faktisk kun det element i reformen, der handler om mere motion og bevægelse i undervisningen, der viser sig at have en positiv sammenhæng med både elevernes faglige niveau og trivsel.
Et andet nyt tiltag er Åben Skole, hvor en del af undervisningen tilrettelægges og afvikles af lokale idrætsforeninger eller andre organisationer uden for skolen. Her viser analysen, at der er en negativ sammenhæng imellem brugen af åben skole og elevernes trivsel, når det gælder støtte, inspiration og ro og orden.
- Vores undersøgelser tyder på, at nogle elever har svært ved at finde sig til rette i den åbne skole, hvor de faste rammer og rutiner brydes op. Generelt oplever eleverne dog elementerne i åben skole som et positivt indspark i skoledagen, siger Rasmus Højbjerg Jacobsen.
Stadig i startfasen
KORAs rapport indgår som en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram, som skal evaluere og dokumentere folkeskolereformens implementering og effekt. Den viser, at det tager tid med implementeringen.
- Generelt er lærere og pædagoger positive over for reformens elementer, og der er mange gode initiativer rundt om på skolerne. Men lærere og pædagoger savner tid til at indføre dem i den travle hverdag, og de oplever til tider, at skemamæssige bindinger spænder ben. Der er også stadig visse udfordringer med at få samarbejdet til at fungere mellem lærere og pædagoger – og mellem skolerne og det omgivende samfund, siger seniorforsker i KORA, Bente Bjørnholt, der også står bag undersøgelsen.
Undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet og bygger på:
• Spørgeskemaundersøgelser blandt dansk- og matematiklærere samt pædagoger i folkeskolen
• Data fra nationale test, afgangskarakterer og trivselsdata samt baggrundsdata fra Danmarks Statistik
• Casestudier og interview på 19 skoler i 7 kommuner, som er blevet besøgt i efteråret 2016.