Skoler skal renoveres inden påbud fra Arbejdstilsynet



Syv procent af renoveringerne på landets skoler bliver udført på grund af påbud fra Arbejdstilsynet. Det fremgår af en undersøgelse fra Realdania. Påbuddene er en konsekvens af, at kommunerne udsætter renoveringerne af bygningerne i så høj grad, at det til sidst ender med, at Arbejdstilsynet må gribe ind, fordi de vurderer, at sundheden bliver sat over styr. Dansk Byggeri ser kritisk på den praksis.
- Det er jo godt, at Arbejdstilsynet passer sit arbejde, men omvendt er det skidt, at børn og lærere skal leve i et så usundt indeklima, at det er nødvendigt at give påbud, når Arbejdstilsynet kommer forbi, siger Michael H. Nielsen direktør i Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri finder det bekymrende, at kommunerne venter så længe med at renovere, når det handler om sundhed, velvære og ikke mindst forudsætningen for koncentration og indlæring.
- Kommunerne skubber en regning foran sig, som ikke bliver mindre af at vente. Tværtimod. Hertil kommer omkostninger for de mennesker - i det her tilfælde børn og lærere - som skal opholde sig i klasselokalerne, siger Michael H. Nielsen.

Indeklimaet skal i fokus
Når man skal forbedre indeklimaet, er ventilationssystemerne en godt sted at starte, og flere kommuner har da også foretaget netop den type renoveringer. En opgørelse viser, at hver fjerde af renoveringerne af ventilationssystemerne er udført på baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet.
- Det er ærgerligt, at indeklimaet ikke får mere opmærksomhed med de mange renoveringer, der allerede er gennemført på landets skoler. Et godt indeklima er vigtigt, og det er blevet mere aktuelt i forbindelse med skolereformen, som betyder, at børnene er længere tid i skolens bygninger.
Kommunerne bør derfor opprioritere området og afsætte de nødvendige midler til at forbedre skolernes indeklima, siger Michael H. Nielsen.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025