- En af de mest imponerende højgrupper i hele landet.
Sådan er de fredede gravhøje ved Slaggård Banke blevet omtalt af Nationalmuseet. Og når man står på toppen af en af de fladtoppede gravhøje med udsigt til Ejer Baunehøj i nord og Purhøj mod syd forstår man begejstringen.
Men højene ved Slaggård Banke udgør kun en mindre del af et stort antal velbevarede gravhøje, der fortsat pryder landskabet omkring Vorbjerg mellem Vestbirk og Nim.
Mange af gravhøjene blev fredet allerede tilbage i slutningen af 1800-tallet, men lige inden blev et par af de store gravhøje udgravet, og resultaterne viste ganske overraskende, at de var opført i jernalderen. Andre af områdets høje skal dog uden tvivl dateres til bronzealderen.
Torsdag den 10. september kl. 18.00 - ca. 20.00 vil der være mulighed for at høre naturvejlederen og arkæologen fortælle om det storslåede kulturlandskab, der både dengang og i dag har fascineret og imponeret de besøgende.
Rundvisere: naturvejleder Thorke Østergård (Naturcenter Ulvedal) og arkæolog Per Borup (Museum Horsens)
Mødested: P-pladsen ved krydset Naldalvej/Østbirkvej
Pris: Gratis men tilmelding på tlf. 76 29 23 50 er nødvendig
Pladser: max 25 personer
Varighed: Ca. 2 timer (kl. 18.00 - ca. 20.00)