Som frivillig bliver man en del af fællesskabet



Thomas Stobberup Aba (t.v) og Dennis Damgaard har gået i parallelklasse på handelsskolen, og de får genoptaget kontakten, da de tilfældigt møder hinanden nede i byen sidste år, hvor Thomas opfordrer Dennis til at melde sig som frivillig.

- 7-9-13 så har ingen af os haft kræften tæt inde på livet, siger Dennis Damgaard og banker tre gange på bordet, mens Thomas Stobberup Aba nikker.
 De er for andet år i træk frivillige for Stafet for Livet i Horsens. 31-årig Thomas Stobberup Aba fra Horsens bruger sin faglige baggrund som grafikker i PR-gruppen, mens Dennis Damgaard, der også er 31 år og fra Horsens, er uddannet handelsøkonom, og har indtil for nylig været næstformand i Horsens. Nu er han leder af sponsor-gruppen.

Netværk og fællesskab
De er frivillige, selvom de ikke har haft sygdommen tæt på.
 - Jeg ser det som en mulighed for at prøve mig selv af og afprøve nogle ting indenfor det fag, jeg er uddannet i, fortæller Thomas Stobberup Aba.
 Han meldte sig som frivillige sidste år for at udvide sit netværk i Horsens, som han lige var flyttet tilbage til, og efterfølgende har det åbnet døre for et nyt job. Også Dennis Damgaard er glad for at kunne pynte CV’et med relevante erfaringer fra det frivillige job.
 Foruden de gode kontakter, jobmuligheder og kompetenceudvikling, som det frivillige arbejde kan give, så er både Thomas Stobberup Aba og Dennis Damgaard overvældet af det fællesskab, der er omkring Stafet for Livet.
 - Menneskeligt har jeg fået meget ud af at være frivillig. Det er fantastisk at være en del af det, og jeg har mødt nogle utrolig inspirerende mennesker og frivillige ildsjæle, men det har også åbnet op for en verden jeg ikke kendte særlig meget til, og nu smører jeg for eksempel mit barn ind i faktor 50, hvis der er den mindste chance for sol, fortæller Thomas Stobberup Aba.

Foto: Camilla Lyberth Madsen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025