
I weekenden blev der holdt den traditionsrige oprykning, hvor spejderne rykker op i næste alderstrin.
Der er i tale om en oprykning i bogstavelig forstand, da det foregår ved tovtrækning.
Normalt foregår oprykningen i forbindelse med aktivitetsdagen ved Vestbirk Søerne, men da dette arrangement jo er aflyst i år, blev oprykningen holdt ved spejderhytten.
De ældste spejdere overnattede ved hytten fra fredag til lørdag, mens de mindste spejdere kun deltog om lørdagen.
Lørdag deltog alle spejderne i et løb, hvor der var forskellige poster. Spejderne skulle løse mange forskellige opgaver lige fra at bygge et tårn med pasta og skumfiduser til at tænde bål.
Spejderne havde en varm, men hyggelig dag og alle var enige om, at det var skønt at komme i gang med spejderarbejdet igen.
Skulle man have lyst til at blive spejder eller leder kan man altid gå ind på www.peder-skram.dk og finde flere informationer om spejderne i Østbirk.