Sprogrigt miljø



Sprogrigt miljø til de små – early literacy 0-2 år er et samarbejde mellem dagplejen i Horsens og Horsens Bibliotek om at fremme helt små børns sprogtilegnelse. Projektet løber fra september 2016 til april 2018. Der deltager 64 dagplejere og ca. 250 dagplejebørn i alderen 0-2 år fra distrikt Midtbyen, Vestbyen, Langmark og Søndermark. Igennem projektet ønskes at forbedre sproglige kompetencer hos børnene samt skabe øget bevidsthed hos dagplejerne om muligheder i samarbejde med biblioteket. I projektet præsenteres dagplejerne bl. a. for dialogisk læsning og højtlæsning - Læse, leg og sprogkufferter og aktiviteter med fokus på lystlæsning.
 I slutningen af januar til starten af februar præsenteres aktiviteter fra projektet på alle kommunens biblioteker. Her vil man få en bedre mulighed for at give det lille barn en god sprogstart med aktiviteter og sprogstimulerende lege. Der skal rimes, synges og leges med sproget. Arrangementer henvender sig til børn i alderen 0-3 år.
 Det foregård på Gedved Bibliotek mandag den 29. januar, Brædstrup Bibliotek tirsdag den 30. januar, Horsens Bibliotek onsdag den 31. januar, Hovedgård Bibliotek torsdag den 1. februar, Søvind Bibliotek fredag den 2. februar og Østbirk Bibliotek tirsdag den 6. februar. Alle dage kl. 9.30 – 9.50.
 Der er gratis billetter på horsensbibliotek.dk og kommunens biblioteker.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025