”Jeg, jeg, jeg” var mantraet i Helle Thorning-Schmidts nytårstale. Hun talte om sig selv og desværre ikke meget om alle de problemer, som vi befinder os i. Tidligere havde hun i det mindste EU i hjertet, men det var også glemt i nytårstalen, som var blottet for reel politik.
Der var især to ting, jeg bemærkede i Statsministerens nytårstale. Fraværet af EU og fraværet af dansk landbrug. Begge områder, som burde have statslederens udelte opmærksomhed. Et EU som bevæger sig på kanten af en ødelæggende krise med fattige og sultne borgere i Sydeuropa, kriseramte lande på vej ud af euroen og med ledere, der arrogant siger at projektet skal fortsætte ufortrødent. Et dansk landbrug, som er hårdt presset af faldende priser og en krise i Rusland. Hvor var statsministerens beroligende ord om disse udfordringer? Helt væk. I stedet brugte hun tiden på at tale om sig selv og præsentere en kampagne om det Danmark, hun mener at kende.
I det Danmark, jeg kender, der taler vi om problemerne åbent. Vi hjælper hinanden og holder, hvad vi lover. Et ord er et ord. Det kunne Statsministeren lære meget af. I stedet for at fokusere på sig selv, skulle hun have talt om de mange udfordringer, danske landmænd møder i deres dagligdag - de mange EU-krav som presser danske bedrifter hver eneste dag og som skader deres mulighed for at tjene penge. Statsministeren burde tale åbent om problemerne med overimplementering af EU's regler og de stadigt stigende miljøkrav, som gør det umuligt for danske landmænd at kunne konkurrere på lige vilkår med deres udenlandske kollegaer. Hun skulle have beroliget danske svinebønder, som netop nu er hårdt ramt af krisen i Rusland og have givet dem en hjælpende hånd eller i det mindste et håb for fremtiden.
Jeg går til dagligt rundt i glaspaladserne her i EU-parlamentet og her lever de fleste i lykkelig uvidenhed om den verden, som foregår uden for vinduerne. Desværre har vores statsminister arvet den samme sygdom. Hun ser kun sig selv, men glemmer i samme åndedrag alle de problemer, som almindelige danskere skal forholde sig til dagligt.
Lad os få det valg nu og en regering, som ikke siger ”jeg” men ”os”.
