Store armbevægelser, men ingen handling



Socialdemokraterne har brugt meget krudt på at slå sig op på en strammere udlændingepolitik med flere krav. Men når øjet skuer henover den politik, som Socialdemokraterne har ført på området, i løbet af knap fire år, vises dog et helt andet billede. Faktisk det stik modsatte. Kravene under den røde regering er blevet lempet igen og igen og igen – og igen. Regeringen har ikke lavet andet end at stille færre og lempeligere krav til indvandrere siden regeringsskiftet. Det er ikke just en strammere udlændingepolitik. Det er ikke nok blot at føre sig frem med store armbevægelser og tomme ord. Handlingen skal så sandelig følge med. Det er trods alt gennem handling, at resultaterne skabes.
   I Venstre vil vi åbne Danmark for dem, der kan og vil – og lukke for dem, der ikke vil. Vi vil indføre en ny integrationsydelse, der starter på SU-niveau, hvor den enkelte kan arbejde sig til en højere ydelse. Derudover foreslår vi et nyt integrationsprogram, der først slutter når den enkelte har bestået centrale mål om danskkundskaber, viden om samfundsforhold, deltagelse i samfundslivet blandt andet.
   Det vil klæde Socialdemokraterne at følge ord og løfter op med konkret handling.   

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025