Super at afskaffe reklameafgiften



Der er to problemer med reklameafgiften: For det første blev den ikke betalt af dem, der vælger at bruge trykte reklamer, men derimod de små, udførende trykkerier. For det andet gik den ikke ambitiøst nok til værks. Derfor skal indføres en reklameafgift, der er rettet mod indkøberne af tryksager, fx supermarkederne, og derudover skal trykte reklamer være noget vi aktivt vælger til. Alternativet vil arbejde for, at vi i stedet for en ’Reklamer – nej tak’-ordning indfører en ’Reklamer – ja tak’-ordning.
”Det vil betyde, at de, der ønsker reklamerne tilsendt aktivt skal tilvælge dette ved at sætte et ’Reklamer – ja tak’-skilt på postkassen. Det vil sidestille vores fysiske privatliv med vores digitale. Det er jo ulovligt at spamme vores online-postkasser med reklamer, med mindre man aktivt har sagt ja til det. Sådan bør det indlysende også være i den fysiske verden,” siger Rasmus Nordqvist og fortsætter:
”Hvis vi alle aktivt skulle tilvælge trykte reklamer, som vi ved går ud over både miljø og klima, så ville ganske få gøre det. Og det er virksomhederne bag reklamerne rædselsslagne for, idet de i denne sag tænker ensidigt på profit,” afslutter han.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025