Sygehusene. Tak for et fornuftigt indlæg fra Venstre



Jeg er helt enig i, hvad der blev skrevet i et læserbrev forleden om, at vi skal tage en timeout med fokus på noget andet end besparelser og produktivitet. I stedet skal vi se på patienttilfredshed og medarbejdertrivsel i sundhedssektoren.
Selv kunne jeg ikke have skrevet det meget bedre, end Venstres regionsrådskandidat Torben Busk gjorde det. Jeg vil så håbe, at det ikke kun er et synspunkt, som lanceres her i valgkampen, men at det gælder langt ind i Venstres rækker, også når det nye regionsråd er valgt.
Jeg er bestemt ikke imod effektiviseringer. Men når det f.eks. viser sig, at et effektivt træningsforløb kan være betydeligt mere effektivt end en knæoperation, kan man jo godt stille spørgsmålstegn ved, at effektiviseringen skal måles i, hvor mange flere knæoperationer systemet kan klare.
Jeg er ret sikkert på, at et bedre samarbejde mellem kommunerne og de praktiserende læger om, hvor der kan sættes ind, vil kunne spare mange indlæggelser. Og jeg er helt overbevist om, at vi ved at holde fokus på arbejdsforhold og medarbejdertrivsel vil kunne forbedre vores sundhedsvæsen ganske betydeligt, ikke kun for de ansatte, men bestemt også for patienterne.
Så jeg er glædeligt og positivt overrasket over, at Torben Busk har fået øjnene op for, at den enøjede fokus på effektiviseringer og antal gennemførte operationer ikke er vejen frem for forbedringer af vores sygehusvæsen.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025