Nytårsnat sov Teddy stille ind efter flere års alvorlig sygdom, 76 år gammel.
Teddy var i mange år folkeeje, efter han i 60’erne og 70’erne slog sit navn fast med flere store hits som fx Jeg vil bo på Vesterbro, Ikke flere penge fyret fra mit job og mange andre.
Da Teddy i slutningen af 1980’erne lancerede Himmelhunden, fik Teddy en opblomstring på den danske musikscene.
Sangen var både elsket og hadet – men også en uopslidelig landeplage, der stadig er blandt de mest ønskede på diverse radiostationer.
Som musiker var Teddy jordbunden og en solid håndværker. Han var solidarisk med sine musikere, som han delte både omklædningsrum, måltider, transportmidler og hyre med. Uden sine musikere var hans show ikke noget, mente han selv. Ingen stjernenykker her som han altid gav tydeligt udtryk for.
Teddy var rar. Den mindste mand med det største hjerte. Man følte sig altid velkommen i hans selskab. Hans til tider barske humor svigtede aldrig – heller ikke hen mod det sidste. Han trivedes godt i rampelyset, men besad også en sårbarhed og generthed, som undestregede hans ærlighed som kunstner. Han var professionel og rutineret på scenen, men kunne nemt røres når publikum tog over og sang fx Himmelhunden for ham …
”Det’ egentlig utrolig man gider” – og det gjorde han så heller ikke til sidst.
Godt kæmpet, gamle ven, og hvil nu velfortjent i fred.
Må man ta’ hunden med sig ind i himlen? Det spørgsmål kan Teddy nu få svar på.
Æret være Teddys minde.
Teddy Edelmann bisættes i Østbirk Kirke onsdag den 3. januar kl. 13.00.
